I juni måned 2017 er Akutmedicin blevet til et selvstændigt lægeligt speciale i Danmark.
Dansk Selskab for Akutmedicin har deltaget aktiv i det meget omfattende fagpolitiske arbejde til at etablere specialet og har været førende i opgaven at beskrive en målsætning for uddannelsen til de kommende speciallæger. Uddannelsen skal kunne måle sig på internationalt niveau.
Sundhedsstyrelsen har startet en revision af akutplanen fra 2007. Også her deltager DASEM i arbejdsgrupperne og gør specialets synspunkter gældende. Punkter som organisation af akutsygehuset, struktureret patientflow, samarbejde med andre aktører og arbejdsmiljø på akutmodtagelserne trænger sig på.
Kvaliteten i behandlingen skal sikres. Dansk Selskab for Akutmedicin er et forum for udveksling af viden og erfaringer. Vi arbejder aktivt for at fremme forskning, udvikling og undervisning indenfor akutmedicin i Danmark.
Bestyrelsen
Som vedtaget på Generalforsamlingen d. 24.04.2021 og efterfølgende konstituering ser bestyrelsens sammensætning således ud:
-
Formand
-
Bestyrelsesmedlemmer
- Emil Iversen, næstformand og YDAM repræsentant
- Sandra Langsted, sekretær
- Gerhard Tiwald, kasserer
- Christian Skjærbæk
- Halfdan Lauridsen
- Anh-Nhi Thi Huynh
- Mads Bruusgaard-Mouritsen
- Jesper Weile, YDAM-repræsentant
-
Suppleanter
- Marc Ludwig
- Dea Kehlers
- Lasse Paludan Bentsen
Selskabets korrespondance og løbende opdatering af hjemmesiden håndteres af selskabets administrative medarbejder Marianne Bonnichsen. Brevpost kan sendes til selskabets adresse:
c/o Fælles AkutModtagelse
att.: Sekr. Marianne Bonnichsen
Kresten Philipsens Vej 15
6200 Aabenraa, Danmark
________________________________________________________________________________________________________________________________
Møder og referater fra indeværende bestyrelsesår
Referat af bestyrelsesmøde d. 19.02.19
Referat af bestyrelsesmøde d. 05.10.18
Referat af bestyrelsesmøde d. 08.08.18
Referat af bestyrelsesmøde d. 22.02.18
Referat af bestyrelsesmøde d. 05.12.17
Referat af bestyrelsesmøde d. 07.10.17
Referat af bestyrelsesmøde d. 22.08.17
Generalforsamlingen
DASEM stiler efter at holde den ordinære generalforsamling i årets andet kvartal.
Alle medlemmer vil blive indkaldt via nyhedsbrev samt annoncering her på siden.
Se arrangementlisten her, for at se datoen for forestående generalforsamling.
DASEMs Generalforsamling finder sted i forbindelse med DASEMs årsmøde.
Deltagelse i generalforsamlingen er åben for alle medlemmer og uden tilmelding.
Deltagelse i de øvrige dele af årsmødet er kun efter tilmelding og betaling af deltagergebyr.
Dagsordenen for generalforsamlingen følger selskabets vedtægter
- Valg af dirigent og referent.
- Formandens beretning.
- Beretning fra udvalg.
- Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.
- Behandling af forslag fra bestyrelsen og indkomne forslag fra medlemmerne.
- Vedtagelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent.
- Valg af formand og øvrige bestyrelse samt 3 suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt.
Alle opfordres til at stille op til bestyrelsen.
Hvis du vil vide mere om arbejdet i bestyrelsen eller har forslag til bearbejdning så send en mail til kontakt@dasem.dk.
Tidligere generalforsamlinger
Generalforsamling 2021
Dagsorden samt referat fra d. 24.04.2021
Ordinær generalforsamling 2020
Ekstraordinær generalforsamling 2020
Generalforsamlingen 2019
Dagsorden samt referat fra d. 26.04.2019
Generalforsamlingen 2018
Dagsorden samt referat fra d. 20.04.2018
Generalforsamlingen 2017
Generalforsamlingen 2016
Formandens beretning 2015-2016
Refusion og udlæg
Hvis du har haft udgifter i forbindelse med DASEMs aktiviteter bedes du
- Udfylde blanket(PDF)/blanket(docx) til brug for refusion af udgifter
- Vedlægge dokumentation for udlæg
- Scan og send dokumentet og udlæg som vedhæftet fil til: kasserer@dasem.dk
I forbindelse med refusion, skal du være opmærksom på nedenstående punkter som vedtaget på DASEMs bestyrelsesmøde 1. januar 2017
Vedr. møder afholdt i DASEM regi (Bestyrelsesmøder, udvalgsmøder, arbejdsgrupper samt extern repræsentation for DASEM, hvor omkostningerne ikke er dækket fra anden side)
Offentlige transport: Pris svarende til billigste offentlige transport dækkes. Bilag vedlægges
Kørsel i egen bil: Refunderes til statens lave takst (2017: 1,99 kr/km). Første 25 km dækkes ikke. Parkering, færge og broer efter bilag.
Ingen dækning af udgifter til forplejning.
Vedr. international repræsentation
Europa: Udgifter til deltagelse i møder, hvortil man er udpeget som DASEM repræsentant dækkes
Udgifter til deltagelse i øvrige møder, herunder kongresser eller fora hvortil man er individuelt udpeget kan dækkes efter beslutning i bestyrelsen, hvis deltagelsen vurderes at være i væsentlig interesse for DASEM og udgiften ikke kan dækkes fra anden side.
Verden uden for Europa: Dækkes kun efter beslutning i bestyrelsen, hvis deltagelsen vurderes at være i væsentlig interesse for DASEM og udgiften ikke kan dækkes fra anden side.
Ingen dækning af udgifter til forplejning. Overnatning efter statens takster.
Vedr. kurser (dvs kurser arrangeret og afholdt DASEM regi)
Medlemmer kan arrangere kurser i DASEM regi med underskudsgaranti efter godkendt budget, formand + kasserer. Overskuddet tilgår DASEM
For kurser, der etableres med henblik gentagelse., kan efter aftale med bestyrelsen, reserveres en del af overskuddet til fremadrettet udvikling af kurset og evt. egentlig aflønning af undervisere
Udstyr, der indkøbes til brug for kurser er DASEMs ejendom.
Vedr. aflønning
Ingen aflønning eller frikøb for almindeligt bestyrelses- eller udvalgsarbejde.
Helt ekstraordinære opgaver, der ikke kan regnes til almindeligt bestyrelses- eller udvalgsarbejde kan honoreres efter beslutning i bestyrelsen.
Vedtægter
§ 1. Navn
Selskabets navn er Dansk Selskab for Akutmedicin Navnet forkortes DASEM og vil herefter i vedtægterne blive benævnt “Selskabet”. I sprogområder uden for det nordiske er navnet: The Danish Society for Emergency Medicine.
§ 2. Formål
stk. 1. Selskabet har til formål at arbejde for at forbedre kvaliteten af behandlingen af akut syge og tilskadekomne i Danmark.
Stk. 2. Selskabet virker til fremme for information om, forskning, udvikling og undervisning inden for akutmedicin.
Stk. 3. Selskabet yder rådgivning i uddannelses- og lægefaglige spørgsmål indenfor specialet akutmedicin.”
Stk. 4. Selskabet tilstræber et europæisk og internationalt anerkendt niveau i uddannelsen af speciallæger i akutmedicin
§3. Definition
Selskabet tilslutter sig International Federation for Emergency Medicine’s definition af akutmedicin som selvstændigt fagligt område.
§ 4. Medlemskab
Som ordinære medlemmer optages læger med interesse for akutmedicin og som sympatiserer med foreningens formål som angivet i §2.
Stk. 2. Medlemskab tegnes ved henvendelse til lægeforeningens medlemsadministration. Ligeledes sker udmeldelse ved henvendelse til lægeforeningens medlemsadministration. Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel. Medlemskab er kun gyldigt ved betalt kontingent
Stk. 3.Generalforsamlingen fastsætter medlemskontingentet, herunder kontingent for enkeltmedlemmer og organisationer.
Stk. 4. Generalforsamlingen kan beslutte at ekskludere et medlem efter indstilling fra bestyrelsen. Eksklusion af medlemmer fra selskabet kræver 2/3 majoritet.
Stk. 5. Medlemmer er ikke personligt ansvarlige for selskabets økonomi
§5 Generalforsamling
Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed og afholdes en gang årligt, senest med udgangen af april. Kun foreningens medlemmer har adgang til generalforsamlingen, men bestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i generalforsamlingen.
Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling udsendes til alle selskabets medlemmer senest 3 uger inden generalforsamlingen afholdes. Indkaldelse kan ske med elektronisk post eller med brev.
Stk. 3. Generalforsamlingens dirigent vælges ud af de fremmødte medlemmer. Dirigenten kan ikke være et medlem af bestyrelsen.
Stk. 4. Dagsorden udsendes samtidigt med indkaldelsen. Forslag fra medlemmerne skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen, således at en opdateret dagsorden kan udsendes senest 1 uger før generalforsamlingen.
Beslutningsforslag, der ikke er indsendt rettidigt, kan ikke behandles på generalforsamlingen.
Stk. 5. Dagsordenen skal indeholde følgende hovedpunkter:
- Valg af dirigent og referent.
- Formandens beretning.
- Beretning fra udvalg.
- Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.
- Behandling af forslag fra bestyrelsen og indkomne forslag fra medlemmerne.
- Vedtagelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent.
- Valg af formand og øvrige bestyrelse samt 3 suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt.
Stk. 6. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed blandt tilstedeværende medlemmer, jf. dog §4, stk. 4 og §12.
Sager under punktet “Eventuelt” kan ikke bringes til afstemning.
Stk. 7. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet.
Ved generalforsamlingens opstart udleveres stemmekort til selskabets identificerede medlemmer.
Afstemning sker ved oprækning af stemmekort. Skriftlig afstemning finder sted, når én eller flere af de fremmødte medlemmer forlanger det, eller når dirigenten bestemmer det.
Kun fremmødte medlemmer har stemmeret.
Stk. 8. Medlemmerne vælger på generalforsamlingen en formand og 8 medlemmer til bestyrelsen og 3 suppleanter. Af de 8 medlemmer i bestyrelsen skal de 2 være repræsentanter for Yngre Danske Akutmedicinere (YDAM), valgt af YDAM’s medlemmer.
Hvis antallet af kandidater til valg overstiger antallet af pladser i bestyrelsen, gennemføres der skriftligt valg. Hvert medlem kan stemme på 6 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter; det er dog ikke nødvendigt at give en stemme til hver vakant plads. Således kan man stemme på færre personer med en enkelt stemme til hver, end der er bestyrelsespladser. Pladserne til bestyrelsen og suppleantposter fordeles efter stemmeantal.
Hvis en eller to YDAM bestyrelsespladser er ubesatte besættes de ved valg som øvrige bestyrelsespladser.
Stk. 9. Der føres referat af generalforsamlingen, som godkendes af den nyvalgte bestyrelse ved første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen og derefter offentliggøres på hjemmesiden.
§ 6. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller når 2/3 af medlemmerne over for bestyrelsen fremsætter krav herom med motiveret dagsorden.
Stk. 2.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling udsendes til alle selskabets medlemmer elektronisk eller per brev senest 2 uger inden den ekstraordinære generalforsamling afholdes.
Indkaldelsen skal indeholde en dagsorden samt en redegørelse for indkaldelsen
Stk. 3. Et forslag, som forkastes på ekstraordinær generalforsamling, kan tidligst genfremsættes i forbindelse med næste ordinære generalforsamling.
§ 7. Bestyrelsen
Bestyrelsen består af en formand og 8 medlemmer, der vælges på selskabets ordinære generalforsamling. Formanden vælges på generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, sekretær og kasserer samt 5 menige medlemmer. Medlemmer af bestyrelsen fordeler ansvarsområder imellem sig. Der vælges desuden tre suppleanter til bestyrelsen. Valgperioden er 2 år for formanden med mulighed for genvalg. Valgperioden er 1 år for øvrige bestyrelsesmedlemmer med mulighed for genvalg.
Stk. 2. Formanden tegner selskabet udadtil. Andre kan dog efter aftale med formanden tegne foreningen i bestemte sammenhænge.
Stk. 3. Bestyrelsen kan til løsning af specifikke opgaver supplere sig med ikke-generalforsamlingsvalgte medlemmer, eller interesserede uden for kredsen af medlemmer; Stemmeret i bestyrelsen har kun generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 4. Formanden indkalder til møder i bestyrelsen. Såfremt 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter motiveret ønske herom, skal formanden indkalde til møde inden for 2 uger.
Stk 5. Næstformanden træder i formandens sted ved dennes forfald. Såfremt formanden får varigt forfald overtager næstformanden posten som formand indtil næste generalforsamling.
§ 8. Offentlige udtalelser
Selskabet kan fremsætte offentlige udtalelser om akutmedicin, give bidrag til arbejdsgrupper, betænkninger m.v. Sådanne udtalelser og bidrag binder ikke det enkelte medlem af selskabet.
§ 9. Udvalg og arbejdsgrupper
Bestyrelsen kan nedsætte og opløse udvalg og arbejdsgrupper. Bestyrelsen skal mindst én gang årligt afholde fællesmøde med formændene for alle udvalg og arbejdsgrupper.
Stk. 2. Alle udvalg arbejder efter et kommissorium godkendt af bestyrelsen.
Stk. 3. Antal medlemmer af udvalg fastsættes af bestyrelsen og fremgår af kommissoriet. Udvalgenes formænd og medlemmer udpeges af bestyrelsen. Bestyrelsen kan lade sig repræsentere i et udvalg ved et eller flere medlemmer af bestyrelsen.
§ 10. Regnskab og revision
Selskabets regnskab følger kalenderåret.
Stk. 2 Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik. Regnskab og bilag forelægges revisor valgt af generalforsamlingen.
§ 11. Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer skal vedtages på generalforsamling med mindst 2/3 flertal.
§ 12. Selskabets ophævelse
Beslutning om selskabets ophævelse eller sammenslutning med et andet selskab kan træffes på en generalforsamling med mindst 5/6 flertal.
Stk. 2 Ved ophævelse af selskabet træffer generalforsamlingen ved simpelt stemmeflertal afgørelse om hvad der skal ske med selskabets eventuelle formue.
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 28. September 2006 på Domus Medica, Trondhjemsgade 7, København.
Ændret på de ordinære generalforsamlinger: d. 31. marts 2008, d. 21 maj. 2010, d. 8. april 2016 og d. 20. april 2018